Tak for denne gang… jeg lukker denne blog ned, idet jeg arbejder ihærdigt på overflytning til en ny medlems- og kursusside: www.misbrugsakademiet.dk
Forventet åbning af Misbrugsakademiet er medio marts 2013, og du kan glæde dig til en vifte af nyheder og tilbud om bl.a. onlinekurser og workshops i Spanien.
Du kan følge med udviklingen i nyhedsbrevet på http://www.alcologic.dk
Tak fordi du var med hertil 🙂
Mens snestormen raser udenfor, er der vel ikke noget mere passende end at bruge tiden indendørs til at skrive på min blog og ønske mine trofaste læsere:
RIGTIG GLÆDELIG JUL OG GODT NYTÅR
Tusind tak for inspiration, tilbagemeldinger, dialoger og meget andet i det forgangne år, det er jeg meget taknemmelig for.
I denne måned må vi stå sammen om de børn, der lever i alkoholfamilier, og som har brug for ekstra opmærksomhed omkring jul. For tusindvis af børn og unge i Danmark er julen nemlig ensbetydende med, at forældrene drikker mere, end de gør i dagligdagen. Hvert år i december har mange organisationer ekstra tilbud om hjælp til børn og unge i form af telefonrådgivning og chatrooms, og det bliver flittigt benyttet.
Du kan finde god inspiration til at gøre julen bedre for de børn, der vokser op med forældre, der drikker, på for eksempel http://www.hope.dk/alkohol/bibliotek/alkoholtemaer/temaalkohologjul/ – først og fremmest, hvis du mistænker dig selv for at drikke mere, end godt er, og hvis du kender familier i din omgangskreds, du er bekymret for.
Der er også rigtig god hjælp at hente hos organisationen TUBA: http://www.tuba.dk/den-svaere-juletid
Under alle omstændigheder vil jeg opfordre dig til at vise de børn, der måtte have brug for det, at du er der for dem. Det værste, et barn kan blive mødt med i den situation, er tavshed, ignorans og en lukket dør!
Måtte 2013 bringe dig, hvad du ønsker dig af det!
Kærlig hilsen
Anna Marie
Under denne overskrift bringer hjemløseavisen “Hus forbi” i denne måned en artikel af Poul Struve Nielsen. Det fremgår af artiklen, at mange kommuner stadig bruger tvivlsomme og uvidenskabelige metoder i alkoholbehandlingen. Denne konstatering er et resultat af en rapport, som Lægeforeningen har fået Statens Institut for Folkesundhed til at udarbejde.
Det gør ondt i min sjæl at tænke på alle de alkoholikere, jeg kender, som har fået en mangelfuld og virkningsløs behandling af deres kommunale behandlere. Jeg har også personligt oplevet, hvordan jeg fik det ringere og ringere ved igennem 9 år at efterkomme anvisningerne fra det offentlige sundhedsvæsen, indtil jeg for godt 13 år siden endelig mødte et privat behandlingstilbud, der var effektivt. Det var så også et tilbud, jeg selv måtte betale, men set i bagklogskabens ulideligt klare lys er det de bedste penge, jeg nogensinde har givet ud!
Jeg skal være den første til at indrømme, at der også findes kommuner, der tilbyder ganske effektive og virkningsfulde behandlinger. Det er bare ikke godtnok, at det skal være så tilfældigt, hvad man bliver tilbudt, afhængig af hvilken kommune, man bor i. Jette Dam Hansen, der er formand for Lægeforeningens forebyggelsesudvalg, siger ifølge ovennævnte rapport: “Nu har kommunerne haft fem år (siden amternes opløsning) til at finde ud af, hvordan patienter med alkoholproblemer skal behandles. Det er urimeligt, at der stadig er så stor forskel i alkoholbehandlingen fra kommune til kommune, og at kvaliteten i mange tilfælde er så dårlig, som rapporten beskriver.”
Det kan jo ikke nytte, at vi bare skyder med skarpt uden at have bevis for postulaterne. Derfor vil jeg rigtig gerne høre fra dig, hvis du har haft gode og virkningsfulde oplevelser med det kommunale behandlingssystem. Har du selv, eller nogen du kender, været i alkoholbehandling i kommunalt regi med godt resultat? Hvilken kommune og hvornår? Lad os få nogle facts på bordet, så vi har noget at sammenligne med og nogle solstrålehistorier at dele ud af.
Ét er, at kommunerne angiveligt svigter alkoholmisbrugerne. Noget andet er, at de i langt højere grad svigter de pårørende, og i særdeleshed børnene. Derfor er jeg meget taknemmelig og ydmyg over for en opgave, jeg er blevet spurgt, om jeg vil være med til at løfte: Mere fokus på børn af alkoholikere via en nystiftet organisation udsprunget af www.barndommensgade-barnafalkoholiker.dk – Den endelige udformning og struktur på organisationen er ikke fastlagt endnu, men jeg skal nok holde jer orienteret både her på bloggen og i mit nyhedsbrev via http://www.alcologic.dk.
De mest trofaste af mine bloglæsere har måske tænkt, at jeg burde omdøbe denne blog til “Fup og fakta om børn af alkoholikere”, for det har de sidste mange indlæg handlet om. Altså børn af alkoholikere. Men… det er nu engang også dem, mit hjerte banker mest for. For det første betaler børn i alkoholfamilier den højeste pris af alle involverede, for det andet er der meget sparsomme tilbud om hjælp i det offentlige Danmark til disse børn.
Efter at Forlaget Alcologic sidste år udgav bogen “Til sidste dråbe” af Rikke Krabsen Bredahl får jeg øje på flere og flere børn i denne situation. Lidt ligesom når man er gravid, – så ser man barnevogne alle vegne.
TV2 Syd havde i går et indslag med overskriften “Børn lider i misbrugsfamilier”. Indslaget tager sit afsæt i de flaskecontainere, Blå Kors er i færd med at opstille over hele landet, og som bærer en tegning med en lille pige, der slæber på en pose med tomme flasker. Teksten til tegningen siger “Man behøver ikke drikke for at have et alkoholproblem”. Godt sagt!
Blå Kors har ét altoverskyggende budskab med denne kampagne: GRIB IND! “Man skal ikke lukke øjnene, men åbne munden” lyder opfordringen. Børn fra alkoholiserede familier har stor risiko for at få fysiske, psykiske og sociale problemer som voksne. Mange af dem bliver også selv misbrugere.
De centre, som Blå Kors driver over hele landet, tilbyder ikke blot hjælp til misbrugerne, men også til børn af misbrugere. Desværre er der flere måneders ventetid på hjælp, og så er tilbuddet efter min mening ikke så meget værd. Der kan gå rigtig lang tid, fra et barn eller et ungt menneske er behandlingskrævende, til det rent faktisk rækker hånden ud efter hjælp, og så skal det bare være NU, for så ER det allerede kritisk. Børns loyalitet over for drikkende forældre afholder dem i mange tilfælde fra at søge hjælp til sig selv.
Et andet offentligt tilbud til børn af alkoholikere er TUBA. Her er der også ventetid, helt op til 1½ år, men kontakt dem alligevel, hvis du har behov. Måske findes der andre tilbud i din hjemkommune, som du kan benytte dig af i mellemtiden.
Personligt har jeg for nylig offentligt anerkendt min egen søns behov for hjælp, dels ved en artikelserie i ugebladet Hjemmet, dels i går i TV2 Østjyllands udsendelse “Go Aften Østjylland”.
Jeg plejer ellers at være ret god til at give slip i en enkeltstående TV-udsendelse og så komme videre. Men selvom der nu er gået over en uge, siden DR2’s sene Deadline søndag den 23. september havde to politikere i studiet til en debat, spøger udsendelsen i mit baghoved endnu.
Sundheds- og omsorgsborgmester Ninna Thomsen i Københavns Kommune har besluttet at tilbyde kommunens sundhedsplejersker og pædagoger en efteruddannelse i håndtering af forældres alkoholmisbrug. Se, DET er noget, jeg kan lide! Endelig en borgmester, der er sig sit ansvar bevidst. Det er vi i sandhed ikke så forvænt med herovre i Jylland… – her tænker jeg først og fremmest på det kommunale svigt, der fandt sted, da Rikke Krabsen Bredahl og hendes fire søskende forsøgte at råbe kommunen op efter hjælp til deres alkoholiserede forældre! En hjælp, der aldrig kom, og som borgmester H.C. Maarup senere forsøgte at bortforklare med, at ”han jo ikke kunne holde øje med alt, hvad hans folk lavede”.
Men hov, hvad sker der nu med Ninna Thomsens forslag? Det bliver da angrebet af en af de unge Venstrekvinder, Sophie Løhde, som synes, at det er at skyde gråspurve med kanoner at køre sådan en efteruddannelse i stilling. Hvad blander hun sig i øvrigt i det for? Det er kommunens eget forslag, og de betaler også selv, så folketingspolitikere burde holde sig for gode til overhovedet at gå ind i denne problematik.
Det er saftsuseme ikke så sært, at vi ingen steder kommer med forebyggelse og behandling af alkohol- og medicinmisbrug i dette land, når de gode initiativer gang på gang bremses af usaglige argumenter fra politisk hold. Sophie Løhde burde sætte sig langt bedre ind i tingene, før hun begynder at fremture med, at ”folk må jo leve, som de gør, bare de passer deres børn og deres arbejde”. Og senere i samme sætning siger hun ”Det handler jo først og fremmest om barnets tarv”. HALLOOO… moster Sophie, du kan ikke i samme sætning tale om både personlig frihed til de voksne og barnets tarv.
Det virker helt absurd, når man hører Sophie Løhde sige for åben skærm, at ”der findes jo regler allerede, så er det vel nok”. Gad vide, om hun aldrig nogensinde er gået over for rødt lys eller har kørt uden cykellygte? Det findes der nemlig også regler for, men sanktionerne bliver først iværksat, når det bliver opdaget!
”Venstre ved du, hvor du har”… – ja, du har dem åbenbart der, hvor de unge folketingsmedlemmer i partiet er så medafhængige, så de forsvarer partiets efterhånden velkendte fadbamsekultur helt ud i børnefamilierne. Hvad blev der lige af et af deres andre slogans ”Mennesket først”? – Men børn er måske ikke mennesker hos Venstre… – de har jo ingen stemmeret.
I disse dage er det blevet offentliggjort, at tidligere chefpolitiinspektør Per Larsen skal afløse Lisbeth Zornig Andersen på posten som formand for Børnerådet. Lisbeth har i sin tid som formand været rigtig god til at sætte fokus på overgreb og svigt af børn i alkoholfamilier. Hun er stået frem med sin egen historie, som man ind imellem godt kunne mistænke hende for at have fundet på, så grelle er forholdene i hendes familie. Det har hun naturligvis ikke, men mange af de ting, der er foregået i hendes familie, går langt ud over de fleste menneskers fatteevne.
Men vi må også huske de børn, der …
Læs resten af indlægget i http://www.gratismagasin.net/brn-af-alkoholikere-bliver-ogs-voksne – hvor der også er meget andet godt!
Som de fleste af mine flittige bloglæsere ved, er jeg en ivrig fortaler for, at ”børn gør ikke, hvad forældrene siger – børn gør, hvad forældrene gør”. Ethvert menneske har et behov for at høre til, at være en del af et fællesskab. På samme måde har vi et behov for at spejle os i nogen, der har gået vejen før os, uanset hvilken vej, vi måtte være på vej ud af. Personligt lærer jeg mest af mennesker, der selv har haft succes med netop den eller de ting, jeg selv står midt i.
Helt aktuelt har jeg kastet mig over projekt ”kostomlægning”. Siden jeg blev ædru for godt 13 år siden, har jeg stille og roligt lagt det ene kilo efter det andet til min vægt. Jeg har i mange år kunnet manipulere mig selv fra at handle ved at gentage sætningen ”hellere fed end fuld”, men inden for det seneste par år er jeg blevet mere og mere bevidst om, at jeg var på vej ud af et sidespor og simpelthen ved at være for fed.
Jeg har gjort flere halv- og helhjertede forsøg på at tabe nogle kilo. Løb, svømmehal, skære ned på slik og fede sovse, springe morgenmaden over, sulte mig osv. osv. – Alt sammen ud fra devisen: Hvis jeg indtager færre kalorier, end jeg bruger, må jeg vel tabe mig. Men… det er aldrig rigtig lykkedes mig at holde fast i principperne, fordi jeg kun har haft mig selv som rådgiver. Jeg har KIGGET på nettet og fundet et hav af tilbud om slankedoktorer, slankeklubber, vægtkonsulenter, kalorieregnskaber og hvad har vi… men intet af det har for alvor tiltrukket mig, og jeg har ikke handlet, kun kigget.
I foråret begyndte mine vægtproblemer også at gå ud over mit humør, min sindstilstand og mit generelle velbefindende. Og så tror jeg jo på, at tingene bliver tilrettelagt for mig af en højere mening i det tempo, jeg er klar til at modtage dem i. – Jeg begyndte at blive tiltrukket af en kvinde på Facebook, der hævdede at ”hun selv havde tabt over 40 kg. ved en supergenial kostomlægning”. Det, der nok for alvor fangede min opmærksomhed, var sætningen ”Spis dig slank”. Juhuuuu… spise og slanke sig på samme tid, det måtte være noget for mig!
Den meget korte version af historien er, at jeg i Birgit Kannegaard fra www.nylivsstil.dk fandt den rollemodel, jeg lige netop havde brug for. På samme måde, som jeg blev ædru ved at følge mine rollemodeller (mine behandlere på www.tjele.com) og røgfri ved at følge en god rollemodel af en rygestopinstruktør, der selv havde været storryger, men som det nu var lykkedes for at blive røgfri. Jeg er ikke dum og uintelligent. Jeg ved godt med min hjerne, at det er usundt både at drikke og ryge, og at man bliver slank ved at skære ned på portionerne og sammensætte sin kost rigtigt. Men… det er hulens svært at fastholde sig selv uden et fællesskab og uden rollemodeller.
Jeg startede på Birgits kostomlægning den 14. maj – altså for præcis 4 måneder siden. I dag har jeg tabt over 12 kg. og fået et helt andet liv. Mit mål er 14 kg., så jeg mangler lige et par kilo. Ud over det visuelle vægttab er der også blevet taget en hel del mere vægt af mine skuldre i form af bedre velvære, større selvværd, mit blodtryk er faldet drastisk, jeg er sluppet af med nogle af mine fødevareallergier, og jeg kunne blive ved… – Åh jo, for resten, jeg har også fået helt ny garderobe J Alt mit tøj i str. 44, der var ved at stramme, er nu skiftet ud med str. 40, der sidder som støbt. Alt sammen takket være en rollemodel, der var – og er – der for mig, når jeg har brug for det, og som ikke lader sig manipulere af mine undskyldninger, når alting måske er lidt surt en dag.
Før-og-efter billeder… – der er røget noget kæbeflæsk og brydernakke! 🙂
I dette blogindlæg vil jeg springe over, hvor gærdet er lavest og henvise til en artikel, jeg i dag har fået offentliggjort i www.gratismagasin.net – som jeg i øvrigt kan anbefale i andre sammenhænge.
Jeg bliver så ked af det, når jeg igen og igen hører om danske unge, der bliver ladt i stikken af deres egne forældre, der ikke magter at være forældre for dem. Nu tror du måske, at den påstand kun gælder en lille gruppe utilpassede teenagere (og forældre!), men desværre er det mere reglen end undtagelsen, at nutidens forældre ikke magter at sætte grænser og konsekvenser for deres børn. Spørg mig ikke hvorfor… jeg har ikke svaret. Kan blot konstatere, at sådan er det i de fleste familier.
Læs artiklen og bliv klogere på, hvad du konkret kan gøre, hvis dit barn er på vej ud i nogle uheldige relationer og ind i et misbrug:
http://www.gratismagasin.net/danske-unge-stter-rekord
Lad mig gerne vide, hvad du tænker, når du har læst artiklen!
Efter mere end 10 år som behandler af alkohol- og pilleafhængighed kan jeg stadig undres over, at det for de fleste er så svært at gribe ind over for en aktiv misbruger. Nuvel, jeg skal være den første til at indrømme, at det er svært… men det er ikke umuligt! Det kan læres.
At det er svært for familiemedlemmer, der må leve tæt sammen med misbrugeren, kan jeg godt forstå. For det første er der altid følelser med i spillet, når en ægtefælle eller en forælder eller et voksent barn beslutter sig for, at NU er det nok… nu må der gøres noget. For det andet har de nære pårørende måske levet i dysfunktionen i så mange år, at de tror, det simpelthen er normalt at bo i en kaotisk familie. Og så er det jo svært at erkende behovet for forandring.
Hvad jeg derimod godt kan undres over, er, at det også for ledere, HR-chefer, tillidsrepræsentanter og hvem der ellers har ansvaret for det psykiske arbejdsmiljø på en arbejdsplads, er svært at håndtere. Langt de fleste lederuddannelser klæder kommende ledere godt på til at håndtere konflikter, stress, sygefravær og deslige… – alt sammen ting, som en misbrugede medarbejder udviser symptomer på. Der bliver ganske vist gjort tiltag til at ændre den eventuelt manglende performance hos den medarbejder, der har et misbrug, men det er alt for nemt for misbrugeren at manipulere sig ud af konsekvenserne!
Heldigvis er vi nogen, der er uddannede til at kunne hoppe ind ”fra gaden” og tage disse konfronterende samtaler med misbrugere på en arbejdsplads for at hjælpe både vedkommende og virksomheden videre. Og hvad der næsten er endnu bedre: Alcologic Consult har udviklet et 2-dages kursusprogram, der klæder interne nøglepersoner på til netop at håndtere dysfunktionerne omkring en medarbejder med et alkohol- eller pilleproblem. Det er slet ikke svært at lære… men det kræver naturligvis, at man går ind i uddannelsen med åbent sind.
Min anbefaling er, at de bedste resultater opnås, hvis det er ”ganske almindelige” kollegaer, der uddannes som nøglepersoner. Kantinemedarbejderen, receptionisten, sekretæren… – den person, man ellers ville betro sig til om enhver anden personlig problematik. Hvis en medarbejder skal informere en leder eller en HR-chef om, at en kollega angiveligt har et alkoholproblem, så er der ofte mange spekulationer om, hvad det mon vil få af konsekvenser for den enkelte: ”Vil jeg blive opfattet som sladrehank?”, ”Hvad vil det betyde for min egen karriere?”, ”Mon jeg så ikke får den lønforhøjelse, jeg ellers er blevet lovet?”… og videre i den dur.
Ring og få en ganske uforpligtende snak om, hvad der kan gøres i netop din virksomhed! Det er vigtigt, at vi erkender behovet, før vi kan skabe forandringer.
www.alcologic.dk – http://www.forlaget-alcologic.dk
Oppe foran vores lokale Føtex står jævnligt en mand og sælger de hjemløses blad “Hus forbi”. Han er velsoigneret, ren og pæn, og han taler med en accent, der sammenholdt med hans østeuropæiske udseende antyder, at han er fra et Balkanland. Han prøver ikke at prakke folk bladet på, men er tilbageholdende og høflig, og han siger altid “Hav en god dag”, selvom man går forbi uden at købe bladet.
Jeg køber altid et eksemplar. For det første fordi der ofte er fagrelevante artikler i bladet, – hjemløshed og misbrug følges i de fleste tilfælde ad, for det andet fordi jeg gerne støtter en god sag. Således også i går. “Hus forbi” koster 20 kr., hvoraf de 8 går til sælgeren (min Balkanven). I går stak jeg ham 30 kr. og sagde “I anledning af, at det er lørdag”. Jeg har fået en ven for livet 🙂
Det rører mig også på anden vis at blive konfronteret med sælgeren af “Hus forbi”. Her kommer jeg i mit lette sommertøj, i en pænt stor bil, tasken fuld af kreditkort og en huskeseddel, der indeholder både oksekød og økogrøntsager. Og så er jeg ædru! Når jeg står over for ham, kunne jeg måske fristes til at tænke “Så tag dig dog sammen og få dig et liv”! Men sådan tænker jeg ikke. Tværtimod giver situationen mig anledning til at tænke “Tak fordi jeg kom videre i mit liv… det kunne have været mig, der stod og solgte hjemløseavisen”.
Hvis ikke jeg i de sidste måneder af det gamle århundrede havde fået hjælp af AA-fællesskabet og en behandling til at komme ud af min alkoholafhængighed, så havde jeg enten stået og solgt hjemløseavisen i dag… eller i mit tilfælde nok nærmere været død. Det er rigtig sundt for mig engang imellem at blive konfronteret med andre sider af livet end lige den side, hvor jeg lever i dag. For engang imellem er det helt tilfældigt, hvem der får lov at få en ekstra chance.
Hvor er jeg taknemmelig for, at jeg blev en af dem, der fik lov at leve et liv uden alkohol!
annamarieaggerholm.wordpress.com 